Udfordringer med læsningen

På Sødalskolen har vi "tidlig indsats" som et særligt fokus i indskolingen. Her tilbyder vi elever, der har svært ved at lære bogstavernes lyde og svært ved at danne lydsyntese mellem de enkelte bogstaver en ekstra indsats.
Skolens evalueringsplan, lærerens og hjemmets observationer vil danne grundlag for om en elev tilbydes denne indsats.
Har eleven fortsat udfordringer med læsningen i slutningen af 3. klasse, kan eleven får tilbudt at tage den digitale ordblindetest.

En mistanke om ordblindhed opstår typisk, fordi en elev har alvorlige problemer med læsning og stavning. Eleven ligger måske lavt på de læse- og staveevalueringer, der er taget i klassen, ligesom eleven også har problemer med at læse, forstå og huske indholdet af de tekster og bøger, der læses i klassen.

Hvad indeholder Ordblindetesten? 

Ordblindetesten er en digital test, der har tre delopgaver. To af opgaverne undersøger om eleven kan læse ved at give bogstaverne lyde og stave ved at give lydene bogstaver. Alle ord i testen er nye ord, som eleven ikke har set eller hørt før (non-ord som eksempelvis ’kulf’). Den tredje delopgave undersøger, elevens ordforråd og er med til at sikre, at man ikke forveksler et eventuelt begrænset ordforråd med ordblindhed.  

HVEM TESTES MED ORDBLINDETESTEN?

 

 Årgang

 Tidspunkt

 Tiltag 

3.- 9. årg.

Marts

April

Maj

Juni

Ordblindetesten kan tilbydes udvalgte elever på baggrund af testresultater og helhedsvurdering foretaget af lærere, læsevejleder og/eller skoleledelse.

Forældre har retskrav på én ordblindetest i barnets skoletid fra marts 4. klasse. Forældre skal skriftligt give samtykke til, at testen kan tages.

Forældrene inddrages altid før og efter en ordblindetest uanset resultatet, og der præsenteres en plan for det videre forløb. 

Resultatet af en ordblindetest kan vise:

Ordblind (rød kategori)

Usikker fonologisk kodning (gul kategori)

Ikke ordblind (grøn kategori)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.